STAGING A NEW WORLD
info@vrstaging.dk    /    +45 5151 4849

Vi er VR Staging

Boligmarkedet
udvikler sig hastigt


Boligmarkedet udvikler sig fortsat hastigt, mens den teknologiske udvikling har gjort bolighandlen digital. Samtidig har den svingende økonomi sat sit præg på købsadfærden, hvilket har skabt flere kvalitetsbevidste boligkøbere, der ser boligkøbet som et livsprojekt.

Det er den udvikling, VR Staging bygger videre på.

Hvad er
"staging"?

Begrebet ”bolig-staging” eller ”home-staging” er opfundet i USA for cirka 50 år siden, og i dag er det helt almindeligt, at amerikanske mæglere har en professionel ”stager” tilknyttet deres forretning. Faktisk er den såkaldte ”stager” i berøring med hele 45 pct. af alle boliger i større byer, der sættes til salg på den anden side af Atlanten.

Bolig-staging er kort fortalt et begreb, der dækker over en optimering af en bolig i salgsprocessen. Formålet er at få boligen til at fremtræde mere indbydende, lysere, bedre organiseret og mere rummelig blandt andet ved at fremhæve boligens fordele og nedtone eventuelle ulemper. Samtidig handler det om at skabe en drøm, som den potentielle køber kan se sig selv og sin familie i.

Det er med udgangspunkt i den idé og med afsæt i nutidens teknologiske udvikling, at VR Staging er gået skridtet videre og tilbyder bolig-staging ved hjælp visionære 3D-visualiseringer.

Vision, mission
og værdier

VISION

Vi ønsker at revolutionere boligmarkedet med vores innovative koncept, der viser en boligs fulde potentiale ved hjælp af 3D-visualiseringer. Vi vil skabe drømme og inspirere boligkøberen tidligt i købsprocessen.

MISSION

Vi vil optimere brugervenligheden i bolighandlen og hjælpe ejendomsmæglere med at styrke deres forretninger og optimere kapaciteten ved hjælp af vores koncept.

VÆRDIER

  • Innovation: Vi sætter gang i boligmarkedet ved hjælp af ny teknologi og et koncept, hvor boligsælger, ejendomsmægler og boligkøber møder hinanden.
  • Idérigdom: Vi sætter gang i idéerne og kreativiteten, når den potentielle køber bliver præsenteret for tidssvarende konstruktioner og nye designs i den kommende bolig tidligt i boligjagten.
  • Kvalitet: Vi sætter gang i samarbejdet og faciliterer netværket mellem nogle af markedets mest kvalitetsbevidste boligspecialister og velrenommerede boligbrands.

"Når vi bruger billeder og specielt video fra VR Staging, ser vi tydeligt en markant stigende interesse for ejendommen."

Luise Winther / home